Hæmoglobinprøven

Der, hvor Sherlock Holmes og dr. Watson mødtes første gang på det kemiske laboratorium på St. Bartholomew´s Hospital i London, fik en gruppe amerikanske Sherlockianere i 1954 opsat en mindeplade. I dag er stedet hospitalets patologiske afdeling. Professoren lider desværre af en patologisk afsky for Sherlockianere, så de kan ikke komme ind på hans afdeling for at se det hellige sted.

Ved det første møde var Sherlock Holmes optaget af et eksperiment. Han mente, at han havde fundet en prøve til påvisning af blod, der var guaiacprøven langt overlegen. Guajacprøven bestod i at et eddikesurt udtræk af det undersøgte blev testet med en opløsning af guajacharpiks i en blanding af alkohol og terpentin.

Holmes stikker sig i fingeren og ved hjælp af et kapillærrør tager han en dråbe blod, som han drypper i en liter vand. Han tilsætter derpå nogle farveløse krystaller og et par dråber af en farveløs væske. Opløsningen bliver mørkebrun som mahogni. Han fortæller den mistroiske Watson, at han fundet et reagens, der fælder hæmoglobin og intet andet. Det ville reagere blot der var 1 ppm blod i fortyndingen.

Denne prøve kunne ifølge Holmes bringe en mængde forbrydere, der hidtil havde undsluppet retfærdigheden, bag gitter. Han nævner von Bishoff fra Frankfurt, Mason fra Bradford, den berygtede Muller, Lefevre fra Montpellier og Samson fra New Orleans.

Guajacprøven blev først på 1900-tallet erstattet af benzidinprøven. Den havde færre falske, specielt falsk positive resultater, og den havde den fordel, at den kunne kalibreres. I forensisk farmaci vil man gerne kunne påvise små mængder blod, medens man i klinisk kemi kun ønsker at påvise klinisk relevante blodmængder. Det nytter ikke at undersøge fæces i klinikken med en prøve, der reagerer på det naturlige blodindhold i tarmen.

I Danmark blev benzidinprøven undersøgt og standardiseret af dr. med J. P. Gregersen(1881-1947) medens han var 1ste reservelæge på Bispebjerg Hospital i 1918. Benzidinreagenset består til klinisk brug af 0,5 % opløsning af benzidin i en 50 % eddikesyreopløsning tilsat brintoverilte. Reagenset er kun holdbart en halv times tid. For lette arbejdet fremstillede Ægir Apotek afdelte pulvere med 25 mg benzidin tilsat lidt bariumperoxid. Det færdige reagens blev fremstillet ved at tilsætte 5 ml af en 50 % eddikesyreopløsning.

Jens Peter Marius Bollerup overtog Ægirs Apotek i 1927, men døde kort derefter. Sønnen Otto Bollerup var ansat på Ægirs Apotek og dannede sandsynligvis laboratoriet Ægir, der overtog fremstillingen af Gregersens benzidinpulvere. Da han i 1953 overtog Farsø Apotek, flyttede laboratoriet med, nu med tilføjelsen “Farsø, Himmerland”. Laboratoriet fulgte med, da Gustav Sindbæk i 1973 overtog Farsø Apotek.

Udnyttelsen af Sherlock Holmes´ opdagelse på dansk grund sluttede kort tid efter, da apoteker Sindbæk standsede produktionen, fordi benzidin er carcinogent. Prøven havde dog allerede tabt sin betydning i retsmedicinen med Landsteiners opdagelse af blodtyperne.