Bulldoghvalpen, der forsvandt

Sherlock Holmes og dr. John H. Watson mødtes første gang i 1881 i laboratoriet på St. Bartholomew’s Hospital i London. Stedet er markeret med en mindeplade, så man kan se, at det er den skinbarlige sandhed. De søgte begge et billigt logi og blev enige om at dele den berømte lejlighed i Baker Street. De fortæller derfor hinanden lidt om egne særheder for at se, om det nu kan gå. Watson fortæller blandt andet, at han har en bulldoghvalp. Skarevis af Sherlockianere har undret sig over, hvad der skete med hunden, som man aldrig hører mere om.

Romanen “Et studie i Rødt” blev for en snes år siden udgivet, som om den var dr. Watsons genfundne scrapbog om denne sag. I den halvdokumentariske genfortælling med breve, avisudklip osv. beretter Watson om sin dejlige hvalp. Han tager den med til Baker Street, men hverken husholdersken, Mrs. Hudson, eller Sherlock Holmes bryder sig om den. Watson finder et nyt hjem til den. Når rigtige englændere kan gå så galt i byen, er det ikke underligt, at vi fra fastlandet har stået over for en gåde.

Problemet er opstået, fordi dr. Watson brugte udtrykket “to keep a bull pup”, der er et anglo-indisk slangudtryk. Det betyder, at en person er lidt hidsigt anlagt. Dr. Watson gjorde som bekendt tjeneste som militærlæge ved et Birkshire regiment i Indien. Han blev pensioneret på grund af et skudsår, som han pådrog sig i slaget ved Maiwand i den anden afghanske krig. Han havde derfor det indiske på nært hold og ville altså blot fortælle, at han kunne lade temperamentet løbe af med sig. Det kan dog godt være, at Watson slet ikke var så glad for netop denne hunderace. Han lader i det mindste skurken i “Et studie i Rødt”, Enoch Drebber have en guldslipsenål, der prydes med hovedet af en bulldog med rubiner som øjne.