Til Sherlock Holmes klubbens Artikeloversigt

Den engelske Invasion

- en billedreportage - Anden Del

Første Del

 

Fra Frederiksberg lykkedes det vores vidunderligt dygtige chauffører at bringe selskabet ind til Nyhavn gennem Købanhavns myldretrafik på rekordtid. Her havde vi lejet en kanalrundfartsbåd, som - under en mere og mere grå-sort og truende himmel - snart lettede anker med den farvestrålende skare.

På vej ud gennem Nyhavn

Sejlturen var en kold omgang	Lise Lotte, selv i et overdådigt kostume, leverede Conaniske kommentarer under rundturen. Herudover var alle travlt beskæftiget med at kigge efter skibe med conaniske bådnavne. Vi havde nemlig allieret os med 13 bådejere langs ruten, som midlertidigt havde omdøbt deres båd til et af de skibsnavne, der optræder i de velkendte historier.
Den eneste regel i konkurrencen var, at kun navne skrevet med Baskerville Font og lilla blæk, kunne betragtes som korrekte. Tilsyneladende var nogle af skibene for godt skjult, for vinderen af konkurrencen (som blev afsløret senere) havde kun fundet 7.

Da vi rundede Den lille Havfrue, begyndte det at regne for alvor, og da det også blæste kraftigt, var det en kold omgang. Heldigvis skete der snart noget, som bortledte opmærksomheden fra det rå vejr. For pludselig fór nogle mennesker fra bagerste række op: "It's the Aurora!" råbte Sherlock Holmes, da en lille træbåd svingede ind foran os.

"It's the Aurora!"

(over og under) Holmes, Watson og Inspector Jones in action

En laset klædt mand holdt krampagtigt om en kiste, mens han truede med sin knyttede næve af os. Et lille væsen stod ved hans side. Inspector Athelney Jones, Dr. John Watson og Sherlock Holmes kæmpede sig frem foran i turbåden, indvolverede vores skipper, og ledede nu bådjagten, der var som taget fra historien THE SIGN OF FOUR. Man så skurken Jonathan Small hælde noget ud under sejladsen. Det var funklende, klare ædelsten i alle regnbuens farver - af økonomiske og miljømæssige grunde substitueret af isterninger farvet med frugtfarve.

Den lille Aurora båd satte kursen mod Toldboden, hvor Small hoppede i land. Men vi var lige i hælene på ham, og han blev hurtigt fanget.

Bådjagten nærmer sig afslutningen....

Small førtes ind i bygningen på Toldboden, og alle vi andre fulgte efter - lykkelige for at komme i ly for vind og vejr. Mr. Smith, der så bravt havde holdt dampen oppe på Aurora, var desværre nødt til at sejle sin båd hjem, så han kunne ikke følge med ind til receptionen Her ventede de føromtalte snacks, vand, juice og den gode sherry, som den britiske ambassadør, Philip Astley, havde doneret.

Den gode Mr. Smith.

Mr. Astley kunne desværre ikke selv være tilstede, da han var i Grønland, men han blev repræsenteret af vice-ambassadøren, Paul Yaghmaurian og dennes kone. De var tydeligvis imponerede og forundrede over de mærkelige mennesker, og Yaghmaurian spurge med lav stemme, om alle disse mennesker i fuldt alvor troede, at Sherlock Holmes var virkelig! Hvilket naturligvis udløste højrøstet latter.
Regnskabets time er inde. Small fortæller sin historie. Skuespillerne fortsatte scenen fra THE SIGN OF FOUR: Small blev afhørt i dagligstuen i Baker Street 221b, og den smukke skatkiste blev overrakt til Miss Mary Morstan, der meget belejligt var tilstede. Da nøglen var væk tilbød Watson straks at skyde låsen op, men Holmes fik ham dog overtalt til at bruge mindre drastiske metoder, idet han rakte ham en bordkniv.

Holmes og Jones

Kisten blev åbnet, og skatten - ja, den var jo, som vi alle ved, drysset ud i vandet under bådjagten, men i stedet rummede kisten de små hæfter, som vi - gennem et idé-legat fra Carlsberg - havde fået trykt til dagen, og som flere af klubbens medlemmer havde bidraget til.

Til reception i bestyrelseslokalet på Toldboden.

Hermed endte historien, og der var vild jubel og behørigt applaus til de optrædende. Da Tonga the Pygmy gerne ville med til receptionen, havde han - eller rettere hun i denne udgave - af praktiske årsager fået lov til kun at blive såret, selv om hun nødvendigvis måtte spille død i et stykke tid.

Kristian, "Tonga" og May.

Til reception. I midten The British Ambassador

Alle de optrædende - og selvfølgelig også vice-ambassadøren, fik et indrammet Henry billede. Både Wonderful Copenhagen og DR2 filmede og tog billeder i løbet af dagen.

Der blev vist et relativt langt indslag i de første TV Lorry nyheder samme aften. DR2s optagelser skulle bruges til Bestseller i oktober. DR havde også været behjælpelige med 2 kostumer, som vi ikke selv havde kunnet skaffe (Watson og Jones), foruden håndjern og pistoler.

Holmes og Jones i snak med Queen Victoria og en anden fornøjet lady.

Kristian og May.

Netop pistolerne havde været lidt af et problem. Selv en start- pistol må man ikke være i besiddelse af uden en licens. Vi skulle jo heller nødigt have fremprovokere en scene, hvor det danske politi kom og arresterede Holmes og Watson. Heldigvis fik vi nogle ældre modeller samt legetøjspistoler fra DR.

Anders Hammarqvist.

I loungen på krydstogtskibet.

Efter en times tid med en masse snak og latter, begav vi og gæsterne os mod krydstogtskibet. En del tog en taxi, da det stadig regnede lidt. Mange havde her skiftet til aften-kostume. Kjole og hvidt for herrerne og damernes i overdådige, viktorianske kjoler. Vi samledes i loungen til en snack og et glas champagne. Kim Sjøgren og hans kæreste stødte til selskabet her.

Frørup på krydstogtskibet.

Lise Lotte, Kristian og et engelsk par.

Der blev nu holdt et par taler af hhv. præsidenten for Sherlock Holmes Society of London, og arrangøren af krydstogtet, Peter Horrocks. "About two hundred years ago, a British ship landed in Copenhagen and caused a bit of damage," bekendte Peter, med en skæv hentydning til Briternes bombardement af København i 1807. "It is our intention to make amends for the incident."

Herefter udveksledes gaver og æresbevisninger blev uddelt. Snart blev middagen annonceret. Maden var fin, men da vi kun udgjorde en lille del af mængden i spisesalen, fik man ikke talt med mange andre end dem, man sad til bords med. (3 billeder heromkring) Middag på skibet

Jørgen Frørup: "the results of the Danish jury..."

Vi fortrak til en salon, hvor der var lidt underholdningsmusik. Jørgen - også i galla - holdt en lille tale og overrakte her præmien, der bestod af en Gl. Dansk og en Henry tegning, til vinderen af boat spotting konkurrencen.

Endelig blev scenen givet til Kim Sjøgen, der leverede et fantastisk show. Han kunne spille tårene frem på næstetippen hos de fleste. Der var ikke så lidt Victor Borge over hans optræden, og han gik rent ind hos englænderne, ikke mindst efter at det var lykkedes ham at spille 'Glade Jul, Dejlige Jul' på alle 4 strenge samtidigt! Da han forsøgte at få tilhørerne til at frembringe passende champagneprop-pops til Champagnegaloppen, gik det dog helt galt.

Kim Sjøgren på slap line

Kim Sjøgren på slap line

Vi havde tilsyneladende sprunget for mange propper allerede, for ingen var i stand til at tælle hverken 'to-et-klap' eller det lettere 'et-to-klap'! Med Kims optræden lakkede også denne festlige dag mod enden.

Vi fik taget afsked, ønsket fortsat god rejse, og begav os mod udgangen - hvilket ikke var helt let på sådan et stort skib. Ved midnatstid skiltes vi på kajen.

The Copenhagen Speckled Gang,
som arrangerede denne dag, takker:

Til Sherlock Holmes klubbens Artikeloversigt