Til Sherlock Holmes klubbens Artikeloversigt

Den engelske Invasion

- en billedreportage - Første Del

af Mia Stampe 2001

Dette er beretningen om The Sherlock Holmes Society of Londons besøg i København d. 28. august 2001. Artiklen rummer mange små billeder, som kan studeres i en større udgave ved at klikke på dem.

På Langelinie Kaj.
Det hele startede med, at the Sherlock Holmes Society of London for et års tid siden annoncerede, at de ville besøge København i forbindelse med en jubilæums-krydstogt i Østersøen.

I The Speckled Gang snakkede vi allerede om det før jul, så forberedelserne havde stået på i lang tid, selv om der selvfølgelig havde været mest at lave de sidste uger.
Tirsdag d. 28. august oprandt så dagen, og vi var alle forberedte. Sherlock Holmes Klubbens medlemmer talte: Præsidenten Bjarne Nielsen, Kristian Cordtz, Lise Lotte Frederiksen, Alvin Andersen, Jørgen Frørup, P.J. Snare og May Christiansen.

Formanden fordriver ventetiden.

Kristian, Mia og Nancy Beiman.
Anders Hammarqvist fra Malmø var i dagens anledning taget over sundet og foruden undertegnede deltog også Nancy Beiman, gæst fra USA. Sidstnævne var klædt ud som Helen-Julia Roylott-Stoner fra historien THE SPECKLED BAND iført viktoriansk nattøj og tilhørende 2 m lang slange (tøjdyr), der nok vakte en del opmærksomhed i løbet af dagen.

Skibet er i sigte.
Vi mødtes ved frokosttid på Toldboden, hvor vi havde fået lov at låne bestyrelsessalen i Københavns Havns bygning til en reception.

Musikere, Sherlockianere og andet godtfolk på kajen.
De skuespillere, som skulle medvirke senere på dagen, brugte lokalet til generalprøve, og Jens Lagergaard, der venligt havde indvilget i at stå for receptionen, tog imod sandwich, ost og baskervillehunds- formede ingefærkager, indkøbt og forberedt af klubbens medlemmer.

Ved et-tiden begav vi os afsted til Langeliniekajen, hvor vi stillede op og ventede. Først var vi ikke helt sikre på, hvor vi skulle finde skibet.
"Det vil jo være sørgeligt, hvis én i Sherlock Holmes tøj ikke er i stand til at finde et krydstogtskib" sagde Kristian, der var iført det flotteste sherlockianske London City Dress.

Skibet trækkes til kaj.

Kristian og Nancy Beiman deducerede dog hurtigt, at det mest oplagte sted at skjule skibet nok var på vandet, så vi rettede blikket mod Sverige og fik snart øje på Princess Danae, der pga. strømmen blev trukket ind af en lille slæbebåd under eskorte af et par imponerende vandkanoner - arrangeret af Københavns Havn og Wonderful Copenhagen.

Sherlock Holmes, Watson og The British Ambassador går i land.

På kajen ventede, foruden os, en gruppe musikere fra Livregimentet i fuld galla - en af dem endda i admiralsuniform. Der var fuld musik og honnør, da Princess Danae lagde til, og de mange mennesker gik fra borde.

A Certain Gracious Lady.
Det er vel aldrig for tidligt at starte?
An English Lady.

Vores gæster, som vi jo snart fik øje på, idet damerne havde en del besvær med at holde på kjoler og hatte i den stærke blæst, fik først lov at gå fra borde som de allersidste, hvilket ville sige en hel time efter ankomsten.

Det betød, at kajen genlød af musik i lang tid, men desværre også, at vores program for eftermiddagen, der i forvejen var meget stramt, ville blive helt umuligt at overholde.
Men endelig var de 82 flot udklædte gæster i land.

Blæsten var ikke damernes ven.

A bunch of ladies.
De første, som gik over landgangsbroen, var en vis Sherlock Holmes og Dr. Watson. Herefter fulgte "The British Ambassador" og "A certain gracious Lady" og endlig resten af den brogede og muntre forsamling.

De engelske sherlockianere / holmesianere går i land.
Nysgerrige blikke, snak og
"a picture, please".

Kan der være mere end én Watson?
To præsidenter mødes.

Der blev hilst og snakket og leet, og det tog laaaaaang tid, inden vi kom ombord i de gule HT busser, vi havde lejet.

Kursen blev sat mod Carlsberg Besøgscenter. Vi var desværre allerede en time forsinket. Og så kørte vi endda til den forkerte indgang i første omgang :-(
(3 billeder heromkring)
Opløftet stemning om Carlsbergs lokale udskænkning

Der var ikke tid til mere end et kort kig og et glas og et par klap til hestene, inden vi måtte videre til Storm P. museet.

Også her kunne besøget kun blive ganske kort, men undertegnede havde skønnet, at det var høfligst ikke at droppe nogen af stederne, når nu vi var ventet, og Storm P. museet endda holdt ekstraordinært åbent for os.

Udenfor Storm P. Museet

Man tager plads i kanalrundfartsbåden
Så den første del af eftermiddagen var temmelig hektisk, men gæsterne tog alt med godt humør. De var overraskede og utroligt glade for alt, hvad vi havde arrangeret. Og ingen kunne jo heller have vidst, at de ville blive så forsinkede allerede ved ankomsten.

Fra Frederiksberg lykkedes det vores vidunderligt dygtige chauffører at bringe selskabet ind til Nyhavn gennem Købanhavns myldretrafik på rekordtid. Her havde vi lejet en kanalrundfartsbåd, som - under en mere og mere grå-sort og truende himmel - snart lettede anker med den farvestrålende skare.

På vej ud gennem Nyhavn