Mysteriet om den iltre herre

I årene 1944 - 1947 udsendte Politikens Forlag de gule hæfter Politikens Stjernehæfter. Det var journalist Anker Kirkeby, der stod bag ideen, som skabte et modspil til den “underlødige” kiosklitteratur. Hæfterne, der indeholdt historier af mange af verdenslitteraturens helt store forfattere, blev en succes. Det var navne som Dumas, Walter Scott, Jules Verne, Jack London, Victor Hugo, Leo Tolstoj, Stevenson, Wells og også kriminalromaner af forfattere som Stein Riverton, Poe, Simenon, Palle Rosenkrantz og ikke mindst John H. Watson, men udgivet under navnet på forlæggeren, Arthur Conan Doyle. De i alt 44 numre, som nåede at komme, udkom i et oplag på cirka 20.000 eksemplarer, og det var tilsyneladende problemer med at skaffe papir, der tvang Politiken til at stoppe udgivelsen.

Litterært var stjernehæfterne en stor succes. Forfatteren Tom Kristensen skrev i sin anmeldelse i Politiken d. 30/12 1946.

“Føler man ikke det intellektuelle og himmelske Kuldegys, som burde udstrømme fra enhver Kriminalhistorie, naar man læser de uforglemmelige Ord? Det er snart fyrretyve Aar siden, jeg læste dem for første Gang, og jeg har læst dem flere Gange siden; men endnu virker de som en Aabenbaring.”

Men bag Sherlock Holmes-historierne gemmer der sig også en anden historie. I årene under besættelsen var al kontakt til udenlandske forlag og forfattere afskåret. Så Politikens Forlag udsender hæfter med mange af de store forfattere uden tilladelse, men deponerer hver gang et passende honorar i banken, som kan udbetales til forfatterne efter krigen. Men da hæfterne er så stor en succes, fortsætter Politikens Forlag efter krigen med at udsende hæfterne uden tilladelse. Dette gælder således også de fire hæfter med Sherlock Holmes-historierne. Dette kommer forlæggeren Conan Doyles arvinger for øre og resulterer i et sagsanlæg mod Politikens Forlag og forlagene Gyldendal og Forlaget Nyttebøger, der ligeledes havde udsendt Sherlock Holmes-historier på samme grundlag. Forlagene modtager således i 1946 et telegram fra Arthur Conan Doyles søn, Adrian Conan Doyle, der er meget fornærmet:

“As repræsentative for the estate of the late Sir Conan Doyle I have instructed my lawyer to sue you £ 2000 for damages of copyright and immediate withdrawal of all books by Sir Conan Doyle. Adrian Conan Doyle.” (De første 100 år, bind 2, Politikens Forlag 1984 p. 101)

Anker Kirkeby bliver meget fortørnet over telegrammet og sender omgående en check for det skyldige beløb. For yderligere at formilde den ophidsede forlæggersøn vedlægger Kirkeby en Storm P. tegning, der viser Sherlock Holmes på cykel med lup og en stor sikkerhedsnål i bukserne. I Politikens De første 100 år, bind 2, p. 2) står fejlagtigt, at tegningen har været brugt som forside på et af hæfterne. Denne tegning har aldrig været anvendt som forside på Politikens Stjernehæfter, og Storm P. Museet har end ikke en kopi af tegningen. Så samlere af stjernehæfterne skal ikke lede efter et nr. 45 eller et nummer med to forskellige forsider.

Adrian Conan Doyle blev så ophidset over Storm P.s humoristiske tolkning af sin faders litterære skikkelse, at han svarede med at fordoble erstatningskravet, og bekendtgjorde ligeledes, at han straks havde tilintetgjort tegningen.

“Efter dette forbitrede vredesudbrud hører hverken Kirkeby eller forlaget mere fra Sir Adrian.”

- skriver Politikens historie videre. Men det gør andre forlag. I august 1947 besøger Anna Conan Doyle, Sir Adrian Conan Doyles danskfødte hustru Danmark. Formålet er blandt andet at få de fremsatte krav gennemført. Mens hustruen forhandler med forlagene, modtager hun fra England telegrammer fra sin mand, Sir Adrian Conan Doyle, der ignorerer hustruens drøftelser og fremsætter nye krav.

“Det beløb som Gyldendal havde afsat til Arvingerne fandt denne ganske utilstrækkeligt. Han ønskede en meget højere Sum, og for at undgaa yderligere Besvær gik Forlaget ind paa at betale. Hvad Politikens “Stjernehæfter” angaar, var Mr. Doyle især fortørnet over, at man havde udsendt et Hæfte uden hans Tilladelse længe efter, at Krigen var sluttet. (Berlingske Tidende 21/3 1948).

Det er uvist, hvordan sagen mellem Politikens Stjernehæfter og ægteparret Doyle endte. End ikke på Politikens Hus kan man oplyse, om forlaget gik ind på de forhøjede erstatningskrav.

“Direktør Westerskjold fra Forlaget “Nyttebøger” vil ikke paa nogen Maade gaa ind paa Adrian M. Doyles Betingelser. Af dette Forlag har Mr. Doyle krævet 10 pct. af Indtægten, mens 71/2 er det normale, og har yderligere gjort Krav paa en “Bod” - hvilket han hævder at have Ret til - paa 1000 Kr. pr. Bind, ialt 6000 Kr. I den nærmeste Fremtid skal der holdes et Møde mellem Parternes Sagførere, og hvis det ender uden Resultat, vil Sagen blive indbragt for Retten. (Berlingske Tidende 21/3 1948).

Også i denne sag er det uvist, hvordan striden endte. Ziglersens forlag og Centralforlaget udgav ligeledes Sherlock Holmes-historier under krigen. Men tilsyneladende lagde Sir Adrian Conan Doyle ikke sag an mod disse forlag. Men hvorfor er et åbent spørgsmål. Anna Conan Doyle besøgte ved samme lejlighed, august 1947, præsidenten for det danske Sherlock Holmes Selskab, Storm P. Det var altså året efter, at Adrian Conan Doyle havde revet Storm P.- tegningen af Sherlock Holmes i stykker i raseri. Ikke desto mindre betegnes mødet, i Berlingske Aftenavis d. 26/8 1947, som morsomt, og det er da også lutter hygge og harmoni, der beskrives i artiklen.

I et avisudklip d. 9/1 1951, hvori det omtales, at Mr. Adrian Conan Doyle skal arrangere en Sherlock Holmes-udstilling i forbindelse med “The Festival of Britain”, udtrykker Adrian Conan Doyle sin sorg over, at Storm P. ikke lever mere:

“Mr. Adrian Conan Doyles største Sorg er, at Storm Petersen ikke mere lever. Han regnede ham for en af Verdens morsomste Sherlock Holmes Kendere.”

Det er nu fem år efter, at Sir Adrian Conan Doyle i raseri har revet Storm P.s tegning i stykker. Men forlæggerfamiliens holdning til Storm P.s tolkning af den store detektiv er ikke helt entydig. Da Mrs. Anna Conan Doyle besøger Danmar i januar 1955, citeres hun i Politiken d. 4/1 1955.

“Danmarks Storm P. var vi heller ikke glade for. - Han lavede lidt for meget sjov med Sherlock, syntes man i England. Men vi bar dog over med ham.....”

Mrs. Adrian Conan Doyle´s besøg i Danmark hvor hun blandt andet gæstede Sherlock Holmes klubben, skyldtes primært, at salget af Sherlock Holmes’ bøger svigtede i Danmark. (Information d. 4/1 1955.) I perioden fra Forlaget Nyttebøgers udgave i 1945 til Martins udgave i 1954 var der ingen udgivelser. Men man kan vel ikke fortænke forlagene i holde sig væk, hvis de økonomiske krav var urimelige sammenlignet med andre forfattere.