Tanker om Musgrave-ritualet
af Jørgen Frørup,bragt i Sherlockiana, 2000 - Nr. 1
Jeg sad forleden dag og læste, for Gud ved hvilken gang, Musgrave Ritualet. Denne gang blev resultatet imidlertid anderledes end tidligere. Vi er vant til at se Holmes arbejde logisk og målrettet, men i denne sag synes han at handle ulogisk, omend stadig målrettet. Lad os betragte ritualet, således som det foreligger i Conanen
De to første spørgsmål er ganske ligetil, de handler om Charles I og Charles II. Det tredie spørgsmål synes at pege på juli måned, men sagen er, at det officielle nytår, fra det fjortende århundrede indtil 1752, og altså på den tid da ritualet blev skrevet (vel ikke senere end 1660), blandt historikere og i dannede kredse begyndte 25. marts, og den syvende måned bliver regnet på denne måde fra 25. september til 24. Oktober. Yderligere skal der lægges elleve dage til, nemlig de elleve dage man mistede, da man i 1752 i England gik fra den julianske kalender over til den gregorianske.
Det skal bemærkes, at i amerikanske udgaver mangler det tredie spørgsmål. Baring-Gould (The Annotated Sherlock Holmes vol.1 p. l32) mener, at dette er fordi amerikanerne ville have svært ved at forstå komplikationerne ved dette spørgsmål, men sagen er nok snarere, at også i originaludgaven i The Strand Magazine (vol. 5, nr. 29 fra maj 1893) mangler dette spørgsmål, og som oftest følger amerikanerne slavisk The Strand Magazine. Spørgsmålet er imidlertid essentielt for at kunne udføre handlingen i ritualet.
Butleren, Brunton, bad Musgrave om at rnåtte fortsætte i sin stilling i en måned til, men fik kun tilstået en uge, og tre dage efter er han forsvundet. Alt tyder således på, at Holmes foretager sin undersøgelse ca. 1. Oktober.
Det fjerde spørgsmål handler om solens placering på himlen, umiddelbart over egetræet, og femte spørgsmål angiver, hvor skyggen befinder sig, og da der ikke i riualet omtales andre skygger end netop egetræets, må det være denne skygge, der når til under elmetræet. Solen vil naturligvis alle årets dage stå i samme verdenshjørne til samme tidspunkt, men solhøjden vil være forskellig fra dag til dag. Fra eksperimentet med fiskestangen ved vi, at en seks fod lang stang kastede en ni fod lang skygge (se fig. 1).
I Sussex, hvor denne sag foregår, vil dette fænomen indtræffe ca.1. april og ca. 1. oktober kl. 16.20 (den første dato er naturligvis uantagelig), et klokkeslet der understøttes af, at Holmes siger: "[the sun] was low in the heavens", og solhøjden vil da være 33,7°. De to trekanter i fig. 1 vil naturligvis være ensvinklede og retvinklede. Vi kender ikke egetræets højde, men da Musgrave fortæller, at det sandsynligvis allerede stod der på Wilhelm Erobrerens tid, har det forlængst været udvokset, og et solitært egetræ vil i England vokse til ca. 100 fod, og derfor har det kastet en skygge på ca. 150 fod. Afstanden fra egetræet til toppen af elmetræets skygge er således 150 + 96 fod = 246 fod, idet skyggerne naturligvis vil ligge i forlængelse af hinanden.
Prof. Jay Finley Christ (Musgrave Marthematzes) fremsætter spørgsmålet, hvor Holmes stod, da han så solen over egetræet. "Holmes seems to have stood just where the elm had been, but why? The compiler of the Ritual could not have stood there when the tree was in place". Det er naturligvis rigtigt, men på grund af solens enorme afstand (8 lysminutter = ca. 150.000.000 km) ville Holmes have set solen over egetræet, uanset hvor på godset han end befandt sig.
Mange Sherlockianere har beskæftiget sig med bygningernes udseende. Vi ved, at bygningeme dannede et L, og at Holmes gik parallelt med en mur, da han gik tyve skridt mod nord. Poul og Karen Anderson (The Curious Behavior of the Ritual in the Daytime) foreslår følgende (fig. 2):
Men dette forslag er behæftet med flere fejl. Døren må sidde i en østvendt mur, for da Holmes har gået tyve skridt mod nord, ti skridt mod øst og fire skridt mod syd står han foran en lukket østvendt dør. Den anden fejl er egens og elmens placering. K1.12.00 vil solen stå i stik syd. K1.16.20 vil solen have bevæget sig 4 x 15° + 5° = 65° mod vest. Da egens og elmens skygger ligger i forlængelse af hinanden, må disse skygger pege i retningen øst femten grader til nord, fig. 3.
Sammenholder vi nu disse tegninger, får vi (fig. 4):
Den lille nordlige udbygning er nødvendig, fordi den gamle fløj ikke kun kan være ca. 8 skridt bred. Og nu vil læseren sikkert spørge: Hvad er ulogisk i det ovenstående?
Lad os vende tilbage til ritualet for at få besvaret dette. I spørgsmål 4 angives det, hvor solen ses på himlen, nemlig umiddelbart over egen. Spørgsmål 5 omtaler egens skygge, hvis toppunkt befinder sig under elmen. Umiddelbart herefter følger spørgsmål 6: "How was it stepped?" Det logiske måtte vel så være, at Holmes havde begyndt i egeskyggens toppunkt at skridte tyve + tyve, ti + ti osv. Men han giver sig i stedet til at beregne elmens skygge, på trods af at denne end ikke er nævnt i ritualet, og han begynder sin afskridtning i toppunktet af elmens (manglende) skygge. Dette fører ham så til den lukkede dør, hvor han i kælderen finder Bruntons lig og en næsten tom kiste, der kun indeholder "three rusty old discs of metal". Således beskriver Watson mønterne fra Charles I's tid, men rustne kan de dog næppe have været, for selv om det var hårde tider under Charles I, var han dog ikke sunket ned til at udmønte penge af jem, så Watson burde nok hellere have brugt ordet anløbne. Her begyndte min fantasi at arbejde. Var det ved et uheld eller tilfældigt, at Holmes fandt stedet med kisten, hvorfor var Brunton kommet til samme resultat? Skulle ritualet i virkeligheden henvise til et helt andet sted, nemlig der hvor afskridtningen ville have ført Holmes hen, (den sorte cirkel på fig. 4), hvis han havde begyndt det logiske sted, nemlig i egeskyggens toppunkt. Kunne der her ligge en meget mere værdifuld skat gemt? Var ordene "and so under" ensbetydende med "grav her". Hvad har jeg misforstået eller overset? Hvis du har en mening om dette, så send et svar til Sherlockiana eller send et brev til min adresse, eller en E-mail:
Jørgen Frørup
Sennepshaven 69, 2730 Herlev