Forbryderiske løgnehistorier

"Well, if you can lay your hand upon a Garrideb, there=s money in it." (3GAR).

Sherlock Holmes holdt af at samle oplysninger og nyheder fra den kriminelle verden, som han omhyggeligt katalogiserede i sine scrapbøger. Her samlede han også oplysninger af mærkværdig art, som han senere regnede med at kunne få brug for. Holmes kaldte disse scrapbøger for "commonplace books," men de betegnes også til tider som "index books." Det er dog sandsynligt, at Holmes udarbejdede et index til sine commonplace books, for i sagen om The Five Orange Pips beretter Dr. Watson, at "Sherlock Holmes sat moodily at one side of the fireplace cross-indexing his records of crime." Det var Holmes= filosofi, at det kriminelle sind ikke ændrer sig. Dette udgangspunkt benyttede han ofte som en arbejdsmetode. Hvis man har en grundlæggende viden om de sidste hundrede års kriminalhistorie, er man godt rustet til at gennemskue morgendagens forbrydelser. Denne tankegang kan illustreres ved Sherlock Holmes= egne kriminalsager, sådan som de bliver viderebragt af Dr. Watson, for iblandt Holmes= sagsakter findes i særdeleshed to sager, som bærer de samme karaktertræk, uden at forbryderne er de samme.

I begge sager gør forbryderne brug af en opdigtet historie, som har til formål at lokke en person væk fra et bestemt sted. I begge tilfælde er den opdigtede historie yderst bemærkelsesværdig, og i begge tilfælde har historien rod i Amerikas Forenede Stater.

I The Adventure of the Three Garridebs møder vi John Garrideb, Councellor-at-Law, Moorville, Kansas, U.S.A., som søger efter andre mandspersoner med samme mærkværdige efternavn. John Garrideb beretter, at han en dag, imens han boede i Topeka i Staten Kansas, blev opsøgt af en mand ved navn Alexander Hamilton Garrideb. Denne var meget opsat på at gøre hans bekendtskab, da de begge havde samme enestående efternavn. Alexander Hamilton Garrideb var en meget velhavende mand. Han havde tjent sine penge i ejendomshandel og senere ved Chicagos korn- og foderstoffer. Han investerede sine millioner i landområder beliggende langs Arkansas-floden vest for Fort Dodge i Kansas. Ved sin død efterlod han sig 15 millioner dollars i et eksentrisk testamente, som skulle være det mest enestående af sin slags, man nogensinde havde set.

"It was the queerest will that has ever been filed in the State of Kansas. His property was divided into three parts, and I was to have one on condition that I found two Garridebs who would share the remainder. It's five million dollars for each if it is a cent, but we can=t lay a finger on it until we all three stand in a row."

John Garrideb påstår, at han har eftersøgt mænd med navnet Garrideb i hele de forenede stater uden at finde en eneste. Nu har hans eftersøgning bragt ham til England, og i London finder han Nathan Garrideb i nr. 136 i Little Ryder Street. [Ikke desto mindre kan undertegnede B hjulpet af sine kundskaber som private eye B finde flere personer i nutidens U.S.A., som hedder Garrideb. Der er en N. Garrideb, 807 South 6th Street, Saint Charles, MO 63301-2921, telefon (636) 946-5683. En anden er sjovt nok Nathan Garrideb, 2 Shirley Lane, Schenectady, NY 12303-3412, telefon (518) 357-9980. Der er også en John Garrideb i Yonkers, NY.]

Det viser sig dog hurtigt, at hele denne historie med mandspersoner af navnet Garrideb er det pureste opspind. John Garrideb er i virkeligheden James Winter alias Morecrodt alias Dræber Evans. Den eneste virkelige Garrideb er særlingen og samleren Nathan. Historien er opfundet med det eneste formål at lokke Nathan Garrideb bort fra sit hjem i nogen tid. James Winter foregiver at have fundet en tredie Garrideb og får lokket Nathan Garrideb til at rejse til Aston for at opsøge den komplet fiktive Howard Garrideb, som skulle være noget indenfor landbrugsmaskiner.

Historien om at lede efter mænd af navnet Garrideb kommer naturligvis af, at navnet er så særegent. Det er godt fundet på, for historien virker tillokkende. Det er dog detaljer i udførelsen af komplottet, der ikke er udført med nøjere omhu, som leder Sherlock Holmes på sporet. James Winter hævder, at han kun har været i England i kort tid, men på trods af dette er hans engelske påklædning frønnet i kanterne. Den største fejltagelse begår han, da han anvender amerikansk stavemåde og amerikanske gloser i en falsk avisannonce, som skal forestille at være britisk.

Hvis vi ser på kærnen af den opdigtede historie B fortællingen om den rige Alexander Hamilton Garrideb B så er der ingen fejl at finde der. I det sydvestlige hjørne af Staten Kansas finder vi ganske rigtigt Fort Dodge i nærhenden af nutidens Dodge City. Arkansas-floden løber tæt forbi Fort Dodge, og i landet vestpå langs floden finder vi småbyerne Cimarron, Ingalls, Charleston, Pierceville, Holcomb, Deerfield, Lakin, Kendall, Syracuse, og Coolidge. Midt imellem Fort Dodge og grænsen mod vest til Staten Colorado ligger den lidt større by Garden City. Det var dette landskab, magnaten Alexander Hamilton Garrideb opkøbte. Det er altsammen geografisk korrekt, så det kunne have fundet sted. Hvis nogen havde næret mistro til denne del af historien og gået oplysningerne efter i sømmene, ville det kun have bekræftet historien. Med hensyn til James Winters forklaring om sin egen fortid i Amerika er der dog ugler i mosen. Han forklarer, at han mødte Alexander Hamilton Garrideb i Topka i Kansas, og dette er en autentisk by i Kansas' nordøstlige hjørne. Men Winters visitkort deklamerer, at han kommer fra "Moorville, Kansas", og en sådan by findes ikke. Dette kunne tyde på, at Winter ønsker at sløre sin egen fortid. Senere lærer vi, at Winter er født og opvokset i Chicago, og desuden hører vi, at han tidligere har brugt dæknavnet "Morecroft." Der er ikke langt i udtalen fra Morecroft til Moorcroft, og Chicago ligger i Staten Illinois, som har utallige byer med endelsen "-ville". Der er både Bartonville, Belleville, Bensenville, Blandinsville, Carlinville, Carpenterville, Carterville, Caseyville, Cedarville, Centreville, Chandlerville, Collinsville, Coulterville, Crosville, og her er vi endda kun nået tre bogstaver ind i alfabetet. Der er endnu 38 byer mere, som ender på "-ville". Det er derfor en mulighed, at James Winter blot har føjet "-ville" til et af sine alias og derved opfundet sin fiktive hjemby.

Dr. Watson opgiver Nathan Garridebs adresse som "136 Little Ryder Street, W." Denne adresse er opdigtet. Der findes en "Ryder Street, SW" som en sidegade til St. James Street lidt Syd for Piccadelly Circus, og denne Ryder Street er ganske vist lille. Den er endda så lille, at den ikke indeholder et husnummer så højt som 136. Men mest af alt er Ryder Street beliggende i et forkert nabolag. Watson beskriver nemlig Nathan Garridebs adresse på følgende måde: "It was twilight of a lovely spring evening, and even Little Ryder Street, one of the smaller offshots from the Edgware Road, with a stone-cast of old Tyburn Tree of evil memory, looked golden and wonderful in the slanting rays of the setting sun."

Det omtalte Tyburn Tree stod på hjørnet af Marble Arch og Edgware Road. Dette er i Londons "West 1" distrikt, hvilket korresponderer med, at Dr. Watson opgiver Nathan Garridebs adresse som værende i "West" distriktet. Ingen af sidegaderne til Edgware Road minder om "Little Ryder Street." Dette navn er altså kreeret af Watson til at dække over Nathan Garridebs virkelige adresse. Men der kan næppe være nogen tvivl om, at den er at finde i en af Edgware Roads sidegader. "The particular house to which we were directed was a large, old-fashioned, Early Georgian edifice, with a flat brick face broken only by two deep bay windows on the ground floor."

Ifølge de almindeligt anerkendte studier, der har haft det som deres formål at fastsætte den kronologiske rækkefølge af Sherlock Holmes' kriminalsager, er der fuld enighed om, at The Adventure of the Three Garridebs foregik i juni i 1902, og der er stort set enighed om, at sagen udspillede sig den 26. juni, hvilket var en torsdag. Vi skal nu se på den anden af Holmes' sager der, som omtalt tidligere, ligeledes er baseret påen yderst sindrig, opdigtet historie. Dette er The Adventure of the Red-Headed League, og som vi snart skal se, har den opdigtede historie, som anvendes i denne sag, en del lighedstræk med plottet fra The Three Garridebs. De kronologiske studier daterer The Red-Headed League til oktober i enten 1889 eller 1890. Der er en hel del forvirring om den eksakte dato i denne sag. Men klart er det dog, at The Red-Headed League ligger mere end ti år tidligere i Holmes' karriere end The Three Garridebs. Derfor kan vi være så godt som sikre på, at Holmes havde sin viden fra sagen om The Red-Headed League i tankerne, da han løste mysteriet om The Three Garridebs.

Den rødhårede pantelåner Jabez Wilson bliver tilbudt en position i "De Rødhåredes Klub," som viser sig at være en ganske ejendommelig institution. Grundlæggeren af denne klub er den amerikanske millionær Ezekiah Hopkins fra byen Lebanon i Staten Pennsylvania. Hopkins havde særdeles rødt hår, og ved sin død efterlader han sig et testamente, der må være lige så enestående for Staten Pennsylvania, som Alexander Hamilton Garridebs testamente er det i Kansas. Da Hopkins startede sin karriere i London, begunstiger han i sit testamente mænd bosiddende i London med samme ildrøde hårpragt som han selv. Hans mange millioner skal forvaltes således, at de giver den udvalgte, rødhårede londoner en pæn og lettjent, månedlig indkomst. Der er mange rødhårede mænd i London med interesse for en sådan loppetjans, men positionen tilfalder Jabez Wilson. Som vi allerede har fastslået, er hele historien om "De Rødhåredes Klub" blot fabrikeret med det formål at lokke Wilson bort fra sin bolig. Dette gør imidlertid ikke plottet mindre interessant. Ligesom historien om Alexander Hamilton Garrideb er eventyret om Ezekiah Hopkins også realistisk konstrueret. Byen Lebanon findes ganske rigtig i Staten Pennsylvania. Den ligger ca. 100 kilometer Vest for Philadelphia.

Kontorerne for foreningen "De Rødhåredes Klub" er opgivet som "7 Pope's Court, Fleet Street." Ikke langt fra Londons Royal Courts of Justice finder vi ganske rigtigt Fleet Street som en forlængelse af Strand. En af sidegaderne til Fleet Street bærer navnet Inner Temple Lane. Såfremt der er en sammenhæng med byplanlægningen i navngivning af gader og bygninger, må det antages som en mulighed, at kontorbygningen med navnet "Pope's Court," i hvilken foreningen havde lokaler i nr. 7 (senere i sagen omtaler Wilson dog kontorerne som værende i nr. 4), kunne være beliggende i nærheden af sidegaden Inner Temple Lane i Fleet Street. Vi ved dog, at foreningen kun beboer disse lokaler i lidt over otte uger, hvorefter foreningen bliver opløst.

Da Jabez Wilson finder foreningen opløst, forsøger han at sætte sig i forbindelse med foreningens mellemmand Duncan Ross på adressen "17 King Edward Street, near St. Paul's." Der er intet spor af Duncan Ross på adressen, men det ændrer ikke ved, at der er tale om en autentisk adresse. King Edward Street ligger ganske rigtigt tæt ved St. Paul's Cathedral. Som et kuriosum bør det også nævnes, at et andet landemærke ligger tæt ved King Edward Street. St. Bartholomew's Hospital, hvor Holmes og Watson mødtes for første gang, ligger nemlig her.

Vi har nu set, hvordan både The Three Garridebs og The Red-Headed League bygger på historier, som er opdigtede af forbryderne i de pågældende sager med det formål at lokke en intetanende borger væk fra sin bopæl i et givent tidsrum som led i et kriminelt spil. I begge sager har forbryderen bygget sin historie omkring en fiktiv, velhavende amerikaner, som efterlader sin formue i et testamente til fordel for offeret. Dette må ses som et bevis for, at Sherlock Holmes' hypotese - at det kriminelle sind ikke ændrer sig - er korrekt. Denne hypotese er en nyttig basis for en detektivs arbejde.

Kilder:

1. The Complete Sherlock Holmes, Doubleday & Company, Inc., New York.
2. Sherlock Holmes and Dr Watson: The Chronology of Their Adventures, H.W. Bell, Constable & Co Ltd, 1932.
3. An Irregular Chronology of Sherlock Holmes of Baker Street, Jay Finley Christ, Magico, u. å.
4. My Dear Holmes B A Study in Sherlock, Gavin Brend, Allen & Unwin Ltd, 1951.
5. Baker Street Chronology B Commentaries on The Sacred Writings of Dr. John H. Watson, Ernest Bloomfield Zeisler, Magico, 1983.
6. Rand McNally Road Atlas United States, 1999.
7. London A-Z, Geographer=s A-Z Map Co Ltd, 2001.

Medlem Jens Byskov Jensen har bestaaet diplomuddannelse som Private Investigator i USA med udmaerkelse og er blevet tildelt titlen "Dip PI (Inst PI)".