"Meget vel, Sir". Med disse ord accepterer Jeeves sin herres ordrer. Også selv om han finder, at Bertie Woosters karrygule slips er afskyeligt.

Jeeves er den perfekte kammertjener. Eller man bør måske sige butler. Han er skabt af den britiske forfatter P.G. Wodehouse, der døde for et par år siden 93 år gammel.

Wodehouses bøger har i årevis ikke været til at opdrive i danske boghandeler, men nu genoptrykkes de af Lindhardt og Ringhof. Først udkom forfatterens sidste bog, Tanter er ikke gentlemen, og nu senest to af de store succeser fra tyverne, Hæng i, Jeeves og Jeeves, den Uforlignelige.

Det store spørgsmål er: lader disse bøger sig læse i dag? Har de noget at sige et moderne publikum? Kan man atter grine ad Wodehouses fantastiske persongalleri fra den engelske overklasse i tyverne?

De ikke alene lader sig læse. Hvor mange forfattere har kunnet skrive sådan, at man kan sidde med deres bog i hånden 50 år efter, at den udkom, og grine højt?

Det kan ikke forklares med nostalgi. Hvor ofte ser man ikke en film eller læser en bog fra trediverne, som forekommer håbløst forældet og kedsommelig?

Pelham Grenville Wodehouse, der blev adlet kort før han døde, skabte i over 100 bøger en perlerække af udødelige figurer, Bertie Wooster, jarlen af Emsworth, Ukridge, Psmith, Mulliner, katten Webster, sportsglade tanter og ejendommelige onkler - alle repræsentanter for overklassens sorgløse tyvere.

Men først og fremmest skabte han den udødelige Jeeves, den begavede butler fra underklassen, der altid redder sin herre ud af de mest vanvittige situationer.

Wodehouse skildrer Bertram Wooster i jegform og lægger ikke skjul på, at han hverken er særlig intelligent eller har noget fornuftigt at tage sig til. Hvor han får sine penge fra er aldrig rigtig blevet opklaret. De er der bare. Forstået på den måde, at han færdes i de rigtige klubber og på de bedste godser.

En af Bertie Woosters venner betegner ham i Hæng i, Jeeves som ‘et typisk eksemplar af den unyttige og degenererede overklasse’. I øvrigt lever hele kredsen omkring Bertie og Jeeves gerne af støtte eller rentepenge fra gamle onkler og tanter. Prøver de at gå i gang med et arbejde, går det gerne i fisk for dem.

Bertie Wooster må leve med den triste erfaring, at også hans butler ved, hvor ringe hans åndsevner er. Da Jeeves en dag skal på ferie (Altid et hårdt slag for hans herre), hører Bertie ham instruere afløseren: "De vil finde, at Mr. Wooster er en overordentlig behagelig og elskværdig gentleman, men ikke intelligent. Ingenlunde intelligent. Hans åndsevner er ringe - beklageligt ringe."

Men Jeeves erkender, at selv om hans herre er ubegavet, så er han dog ikke ukendt. I et kapitel i Hæng i, Jeeves er det for en gangs skyld Jeeves, der optræder i jeg-form:

"Jeg må sige om Mr. Wooster, at så mangelfuldt åndeligt udrustet han også er, har han et navn, der rummer næsten ubegrænsede muligheder. Man kunne måske ikke lige på stående fod klassificere ham, men man ville have en usikker fornemmelse af at lægge stor uvidenhed for dagen, hvis man ikke tydeligt tilkendegav, at navnet var én bekendt."

Jeeves er den ærbødige tjener, der aldrig mister fatningen. Det er vist umuligt i Wodehouses bøger at finde én sætning, hvor ordet "Sir" ikke forekommer. Bertie Wooster fortæller i Jeeves, den uforlignelige, hvorfor hans tjener er så usædvanlig:

"Han anbragte varsomt teen på bordet ved min seng, og jeg tog en forfriskende slurk. Nøjagtig tilpas - som altid. Ikke for varm, ikke for sød, ikke for tynd, ikke for stærk, ikke for meget mælk og ikke en dråbe spildt i underkoppen. En rent ud forbløffende fyr, den Jeeves. Så pokkers kompetent i enhver henseende.

Jeg har sagt det ofte før, men jeg vil gerne gentage det. Lad mig blot give Dem et enkelt eksempel: alle de andre tjenere, jeg har haft, har plejet at komme brasende ind i mit værelse, medens jeg endnu lå i min sødeste slummer, således forårsagende kval og elendighed.

Men Jeeves derimod synes ved en slags telepati at fornemme, når jeg er vågen. Han glider altid lydløst ind med bakken præcis to minutter efter, at jeg er kommet til bevidsthed. Det gør en fandens forskel på ens tilværelse."

Jeeves sørger for, at Berties garderobe altid er i orden. Den består til festlige lejligheder i al beskedenhed af tre kjolesæt, tre smokinger, syv hvide veste, fire dusin skjorter samt to kommodeskuffer stoppet med hvide slips.

Berties smag er desværre ikke helt sikker. Han kan f.eks. finde på at gå med et lyserødt slips, som kan få Jeeves til at gyse. Den perfekte butler vil ved forviklingernes begyndelse i diplomatiske vendinger gøre sin mening om slipset gældende, men da Bertie Wooster naturligvis står fast på selv at bestemme sin påklædning, ender en sådan samtale med "Meget vel, Sir".

Når så Jeeves har reddet ham ud af en frygtelig knibe, er situationen ændret. Man vil da opleve, at Bertie ædelmodigt beder Jeeves om at brænde det lyserøde slips. Hvilket naturligvis blot afføder et nyt "Meget vel, Sir".

Bertie og hans venner reddes af Jeeves ud af de mest faretruende situationer. Ofte drejer det sig om velvillige tanter, der gerne ser dem gift med søde piger, der vil udvide deres horisont. Og det er noget af det værste, Bertie ved. Han er særdeles tilfreds med sin horisont.

Der er navnlig den frygtindgydende tante Agatha med kroget næse, ørneøjne og en masse gråt purhår. Hun er ekspert i at sende isnende blikke, når hun ikke får sin vilje.

"Gennem hele min barndom og i min første skoletid havde hun den evne at kunne gøre mig svag i knæene med et eneste blik. Siden er det aldrig lykkedes mig at frigøre mig for hendes indflydelse."

Men minsandten om det ikke også lykkes for Jeeves at befri sin herre for den tækkelige pige, tante Agatha havde tiltænkt ham. Prisen? Kassering af et skarlagenrødt lændeklæde, Bertie mente fik ham til at ligne en flot fyrig toreador på vej til tyrefægtning. "Vincente y Blasco eller hvad-det-nu-er-han-hedder".

Jeeves har nok en maske af højtidelighed, men bag den skjuler sig en skarpsindig psykolog med udpræget humoristisk sans. Hans tanker er altid lidt foran Bertie Woosters, og når Bertie som afslutning på en opklaret kompliceret intrige siger "Bestil billetter til New York", kan man være sikker på, at Jeeves svarer: "Det har jeg gjort, Sir".

Da jorden i London bliver varm under Berties fødder, tilråder Jeeves ham at forlade byen et stykke tid. Det kan Bertie trods sin lille hjerne godt forstå.

"Tiden er inde til dåd og ikke til snak, Jeeves. Pak - og det hurtigst muligt."

"Jeg har pakket, sir."

"Find ud af, når der går et tog til Cambridge."

"Der går et om fyrre minutter, sir."

"Ring efter en taxi."

"Der holder en taxi for døren, sir."

Det vil ikke overraske, at mad spiller en væsentlig rolle i Bertie Woosters tilværelse. Selv om det måske kan få franskkyndiges tænder til at løbe i vand, skal vi ikke undlade at indvie Dem i en middag, hans gamle skolekammerat Bingo Little’s kok Anatole kan servere: consommé paté d’Italie efterfulgt af paupiettes de sole à la princesse og som dessert (formoder jeg) caneton Aylesbury à la broche.

Er der noget at sige til, at Berties onkel Thomas og tante Dahlia prøver at stjæle Anatole? Hvilket naturligvis giver anledning til nye forviklinger.

Wodehouse har en usædvanlig evne til at få sætninger til at karakterisere mennesker. Hvad mener De om denne karakteristik af Honoria, som hans tante vil have ham gift med:

"Hun er et af disse robuste, kolossale pigebørn med muskler som en eskadron, der drøner over en træbro. Et frygteligt væsen at måtte døje fra morgenstunden. Begavet oven i købet. Af den slags som slår benene fra én med seksten sæt tennis og et par omgange golf og så kommer ned til middagsbordet frisk som en rose og venter, at man skal vise en intelligent interesse for Freud."

Eller han nagler Mrs. Pringle med én sætning: "Hun så nærmest ud som en, der har fået dårlige nyheder omkring året 1900 og aldrig har forvundet det siden."

"Wodehouse er med sin lette intelligente humor ganske enestående i dag," skrev Henrik Neiiendam i en kronik i Berlingske Aftenavis i 1941. Jeeves ville hertil have svaret:

"Så ubeskedent ville jeg ikke udtrykke det, Sir. Men når De nu selv siger det."