Back to  P.G. WODEHOUSE 

English version

Forfatterne Sir Arthur Conan Doyle og P. G. Wodehouse var gode Venner, og deres Historier udkom som regel først i 'The Strand Magazine." Begge Historie-Rækker er baseret paa Fortælleren, en ikke alt for kløgtig Person (Wooster og Watson,) der som Kontrast er sat op mod en eminent Begavelse, der er i Stand til at klare ethvert Problem (Jeeves og Holmes.) Rent undtagelsesvis var henholdsvis Jeeves og Holmes selv Fortælleren, Jeeves i "Bertie Changes His Mind; Holmes i "The Blanched Soldier" og "The Lion's Mane."

Der er ogsaa en vis Lighed mellem de charmerende Ungkarlelejligheder i Berkeley Mansions og i Baker Street, og ofte maa Personerne skyndsomst, to og to, til Steder som Totleigh Towers, Steeple Bumpleigh, Pondicherry Lodge og Birlstone Manor - Jeeves og Wooster i to-sædet Bil, Holmes og Watson i Tog og Hestevogn. Som J. Randolph Cox skrev: "Holmes er Verdens første raadgivende Detektiv, Jeeves Verdens første raadgivende Gentleman's Gentleman."

Der findes mange paralleller saavel i Skrivestil som Handlingsforløb. Baade Holmes og Jeeves synes kun at have været forlovet een Gang; Holmes med Charles Augustus Milverton's Stuepige, Agatha, og Jeeves med den ældre Bingo Little's Kokkepige i "The Inimitable Jeeves." Sidstnærvnte er en bemærkelsesvig fin Kok.

I "Bring On the Girls" fortæller Wodehouse, at han havde Besvær med at finde et Navn til Jeeves, og at han tog Navnet "Jeeves" fra en Cricketspiller. "Der er Lykke ved at opkalde en Person efter en Cricketspiller. Sherlock og Holmes var begge Grevskabs Cricketspillere," skrev Wodehouse.

Der er næppe tvivl om, at Doyle har haft stor Indflydelse paa Wodehouse's Stil, og i sidstnævntes Bøger finder man Gang paa Gang Hentydninger til Holmes, hvorimod man ikke finder Jeeves omtalt i Conanen. I "Over Seventy" skriver Wodehouse, at han er en stor Ynder af Mystery Stories, men at han mener, det er en Fejltagelse at indflette Kærlighedshistorier i disse. "Ingen værdsætter Piger mere end jeg gør, hvor de er paa rette Plads," skriver han, "men i Kriminalromaner hører de ikke hjemme, og det er ikke nogen Overdrivelse at sige, at i disse Historier har Heltinden som Regel en Intelligens svarende til et tungnemt Barn paa seks Aar. Hvad vi alle satte saa stor Pris paa hos Sherlock Holmes var hans korrekte Holdning i Sager vedrørende Piger. Det er rigtigt, at han til Tider tillod dem at besøge Baker Street for at fortælle om deres Onkels eller Stedfars mærkelige Opførsel - til Nød tillod han dem endogsaa at blive viet til Watson - men naar Historierne udfoldedes, maatte de træde i Baggrunden og blive der. Det viste den rette Aandl"

I "Right Ho, Jeeves" forsøger Bertie Wooster selv at agere Detektiv og redde Vennen Gussie Fink-Nottles, og skønt Bertie lider af frygtelige Tømmermænd, strammer han sig op og siger til sig selv: "Du kan ikke mishage en Klient. Jeg mener, det kunde ikke tænkes, at Sherlock Holmes nægter at se en Klient, bare fordi han har været ude til sent paa Natten til Dr. Watson's Fødeelsdags Gilde."

I samme Bog siger Wooster baade "Elementært!" og "De kender mine Metoder, Jeeves. Benyt dem," og han bemærker til Vennen Tuppy: "Fortæl mig hele Historien med dine egne Ord, uden at udelade nogen Detalje, ligegyldigt hvor ringe; for man kan aldrig vide, hvor vigtig den mest ubetydelige Detalje kan vise sig at være." Og sammesteds siger Bertie, da Jeeves fremkommer med en kompliceret Plan:

"Er det baseret paa Psykologi?"

"Ja, Sir. De vil muligvis erindre, at det var en af afdøde Sir Arthur Conan Doyle's fiktive Detektiv, Sherlock Holmes' Grundsætninger, at det er enhvers Instinkt, naar der slaaes Brandalarm, at redde den Ting, der er ham mest dyrebar."

Hvortil Bertie bemærker, at saa er der stor Fare for, at Tuppy kommer ud bærende paa en Kød-og-Nyre-Postej.

I "The Inimitable Jeeves" siger Bertie selv: "Jeg foregiver ikke at være nogen Sherlock Holmes eller noget af den Slags," og det er Jeeves, der sendes ud for at investigere og foretage Undersøgelser.

Et sidste Eksempel paa conanisk Indflydelse hentes fra en Blandings Castle-Historie, hvor Lord Emsworth siger til Broderen Galahad:

"Miss Callendar har netop fundet et Brev fra ham."

"I Papirkurven?"

"Nej, faktisk i Bibliotekets Kulkasse, mærkeligt nok. Jeg forstaar ikke, hvordan det er havnet der."

"Sherlock Holmes plejede at gemme Tobakken i Taaen af en persisk Tøffel."

"Jeg tror aldrig, jeg har set en persisk Tøffel."

"Det har jeg heller ikke. Og det er min hemmelige Sorg."

En Sammenligning mellem Holmes og Jeeves maa konkludere i, at hverken Jeeves eller Holmes vidste alt - men de vidste altid alt, de havde Brug for at vide. De to var næsten ufejlbarlige, og de beherskede enhver Situation. Begge var britiske til Marven - og Repræsentanter for det England, vi holder af at mindes.

Et formidabelt Team!