TÅSINGE
Valdemar Slot 9-16. maj 2009
Lejligheden bestod af hele førstesalen med udsigt til vandet.
Lørdag den 9. maj
Allerede fra starten begik guiden en stor fejl. For at undgå at køre lige i efter hinanden med alt, hvad dette indebærer af ”holden-øje-med”, aftalte vi at mødes ved rastepladsen i Nyborg - første afkørsel efter broen.
Problemet var naturligvis, at skønt rastepladsen ligger til venstre for broen (når man kommer fra Sjælland), skal man dreje til højre og derefter til venstre under motorvejen.
Når bilens udkigsperson som gammel socialdemokrat har svært ved at skelne mellem højre og venstre, kommer de moderne mobiltelefoner virkelig til deres ret!
Det lykkedes dog efter et par opkald, og vi kom videre sydpå og nåede Rudkøbing ca. 13:30.
Det var et passende tidspunkt til optankning (føde til de tre damer, brændstof til guiden), især da vi alligevel ikke kunne hente nøgle før efter 16:00.
Efter endt måltid på ”Thummelumsen” gik vi en lille tur op og ned ad gågaden. Heldigvis var det lørdag, så forretningerne havde lukket, selv om vindueskiggeri også kan tage tid.
Alligevel var klokken kun blevet 15:00.
En venlig forespørgsel hos ”sol og Strand” resulterede dog i, at vi fik udleveret nøgle og papirer og kunne køre tilbage mod Valdemar Slot - blot med det løfte, at vi ikke ville insistere på at komme ind før efter 16:00.
En kort afstikker til Troense havn med dertil hørende optankning udfyldte så den mellemliggende tid, hvorefter vi indtog slottet.
Lejligheden bestod af hele førstesalen, hvor vi fra spise- og dagligstue havde udsigt over vandet.
I løbet af godt en halv time var alt på plads, og Bodil kunne af sine medbragte viktualier fremtrylle feriens første ”sun-downer”.
Bortset fra lidt bøvl med at finde el- og vandmåler til aflæsning, gik alt smertefrit, og lejligheden var absolut tilfredsstillende.
Dog ville jeg nødig bruge alle sovepladserne (10), da der kun var et enkelt badeværelse. Jeg kan forestille mig morgenpanikken!
Resten af dagen og aftenen gik med madlavning og afslapning.
Søndag den 10. maj
Vi havde aftalt at bruge søndagen (hvor sko- og kludebutikker alligevel har lukket) til at bese naturen, så det blev til en tur både op og ned ad Langeland.
Først sydpå til Bagenkop og dernæst nordpå til Lohals.
Der var ikke overvældende med vandingshuller, hvilket undrede guiden lidt.
Men der har sikkert været andre listige steder sidst i 50erne, da Frank Jæger boede i Tranekær.
Mon ikke byen har haft en mekaniker eller en tømrer, man kunne søge tilflugt hos? Eller måske en venlig købmand med en gæstfri bagbutik.
|
I hvert fald lykkedes det guiden at få et billede af Frank Jægers havelåge, hvorfra han betragtede landlivet omkring sig og fandt inspiration til sine smukke og kloge essays.
Se ”Velkommen, Vinter” (Gyldendal 1958) og ”Drømmen om en Sommerdag” (Gyldendal 1965) |
|
Om aftenen stod den på restemad og almindelig afslapning. Jeg tilbød at lære Bodil og Birthe at spille Moussel, men de føler sig åbenbart for gamle til at lære nye ting.
Jeg havde ellers lige øjnet en mulighed for at få ferien betalt.
TV-Avisen (samtlige) er derimod dagens højdepunkter for Bodil, hvor hun får frit afløb for alle indestængte aggressioner.
Man gør klogest i at forholde sig helt tavs og måske nikke diskret, blot for at tilkendegive at man har hørt hendes vredesudbrud og forargede snøft.
De laver åbenbart ikke politikere som i gamle dage!
Karin snøftede også, men det viste sig at være af andre grunde.
Mandag den 11. maj
Karin var snottet og måtte have indforskrevet piller fra sin læge til apoteket i Svendborg.
Mens hun hentede disse, sad Bodil, Birthe og jeg tålmodigt og ventede ved nogle små borde, der tilfældigvis var sat op til det samme på et af Svendborgs torve.
En venlig dame serverede oven i købet forfriskninger.
De gør meget for turisterne i Svendborg.
Herligt vederkvægede slentrede vi så en tur op og ned ad en af byens gågader - Møllergade. Efter en del ”genbrugser” og bærende adskillige plasticposer med diverse skrammel blev vi enige om at finde et sted at spise.
Vi havde parkeret nede ved havnen, og her fandt vi ”Svendborgsund”, hvor vi ikke stærkt nok kan anbefale æggekagen. Den er dyr, men den er dejlig. En let, nærmest omeletagtig æggekage med masser - og jeg mener virkelig masser! - af tørstegt flæsk. Faktisk rigeligt til en portion kartofler og persillesovs.
”Svendborgsund”
Og lige overfor lå det gamle pakhus.
Efter et par nødvendige indkøb i Brugsen på hjemvejen forløb resten af dagen i almen ugidelighed. Efter æggekagen var der ikke rigtig appetit til mere.
Dog må en enkelt episode ikke gå i glemmebogen. Vi ved vist alle sammen, at Bodil ikke er den store stifinder, og det er ofte i spøg blevet sagt om hende, at hun kan fare vild i en telefonboks.
Det er dog en udtalelse vi alle har taget med op til flere gran salt.
Men nej!
Mandag aften kom Birthe mere eller mindre panisk ind i dagligstuen og råbte, at Bodil ikke kunne finde ud fra toilettet.
Så dér kan hun i hvert fald fare vild!
Tirsdag den 12. maj.
I dag skulle turen gå helt til Faaborg - godt 30 kilometer.
Med guiden bag rattet (og Bodil på bagsædet!) sporede vi os ind på den rette vej og fandt frem til Faaborg centrum, hvor vi på torvet hvilede ud efter den anstrengende køretur med en kop øl.
Det mest interessante ved torvet var nok Kai Nielsens skulptur ”Ymerbrønden”.
Vi diskuterede længe det timelige i at opsætte en figur forestillende en mand og en ko i en slags sodomistisk 69’er!
Efter besøg i en del genbrugser måtte vi naturligvis tilbage til bilen for at komme af med diverse plasticposer..
Og så lige et godt råd!
Efter besøg i genbrugser, hvor Birthe har prøvet bukser, skal man lige tjekke, at hun har vendt bukserne rigtigt, når man forlader etablissementet!
Hun kan være glad for hun ikke var en mand med en fyldt blære!
Så var det tid til lidt kultur, og vi besøgte Faaborg Museum med malerier af byens og omegnens stolte sønner samt skulpturer af dyrevennen Kai Nielsen.
Tilbage ved bilen spiste damerne deres medbragte mad med udsigt til havnen, mens guiden indtog sin medbragte …
På hjemvejen fik vi indkøbt såvel nye kartofler som matjesfileter samt ingredienserne til koldskål.
Så var den dag reddet.
Onsdag den 13. maj
Onsdag kaldte den sydfynske natur igen, og turen gik ind gennem Svendborg, til højre og ud over dæmningen og broen til Thurø.
Her er smukt, og vi tog en rundtur, inden vi vendte tilbage til Thurø by for at forfriske os med et enkelt glas øl på ”Thurøstuen”.
Her var borde foran med udsigt til vandet, men de lå desværre i skygge på denne tid af dagen, og desuden var det begyndt at blæse en smule.
Vi valgte derfor bagindgangen, hvor en stor over- og tildækket (og om vinteren opvarmet) terrasse virkede særdeles indbydende på selskabets sociale rygere.
Øllet var køligt, betjeningen venlig og menukortet virkede så indbydende, at vi blev enige om at forsøge at vende tilbage en anden dag.
Vi havde nemlig selv medbragt mad, som vi derefter indtog på plænen ved byens lille havn med udsigt over hele Svendborgsund.
 |
 |
| Aftenen bød på mørbradbøffer og nye kartofler.
|
|
Torsdag den 14. maj
Der var stadig såvel genbrugser som kludebutikker i Svendborg, som vi endnu ikke havde beæret med vores tilstedeværelse.
Det rådede Karin og guiden bod på denne torsdag, mens Bodil og Birthe foretrak at blive hjemme og være en anelse kulturelle, idet de ønskede at bese baronessens stuer på selve slottet.
Om de fik lov at sove i baronens seng, melder historien intet om. Men andre har jo lov at forsøge at udfritte dem. Efter en fem-seks gin og tonic kan Bodil måske få tungen på gled. Hvis den da ikke slår knuder.
Svendborg centrum
Byholdet slæbte flere plasticposer til bilen og fortrak derefter fra byens os og støj til ”Thurøstuen”, hvor vi indtog et ”stjerneskud” (Karin) og et stykke med hønsesalat (guiden).
Aftenen blev tilbragt med at nyde Bodils ophidselse over diverse nyheder i TV-aviserne.
Fredag den 15. maj
|
Vores søndagsudflugt til Langeland havde været helliget naturen, og vi havde passeret Rudkøbing uden at værdige samme et blik. Det ville vi naturligvis gerne råde bod på, så vi besluttede at værdige den et par blikke denne fredag. Desværre var Bodil utilpas og blev hjemme. Det afholdt dog ikke os andre fra ved ankomsten at indtage en ”rejseforfriskning” ved gågaden i Rudkøbing. Derefter gik turen atter til genbrugser og diverse gallerier og andre kludebutikker. Ved afkørslen ind mod Rudkøbings centrum kunne vi igen beundre Børges skulptur, der står flot ud til hovedvejen mod Spodsbjerg, Lohals og Bagenkop. Ved hjemkomsten om eftermiddagen var alle sultne. Vi havde aftalt at spise aftensmad på ”Thurøstuen”, men ingen (bortset fra guiden, naturligvis) havde selvdisciplin nok til at vente. Resultatet var da også som forventet. Da klokken nærmede sig ”dinner time” var ingen rigtig sultne. Bodil var stadig halvsløj, og Birthe kunne ikke spise mere. Enden på det blev, at kun Karin og guiden kørte til Thurøstuen, hvor vi fik dejlig mad til en rimelig pris.
|
|
Lørdag den 16. maj
Det var sidste dag, og vi var tidligt oppe. Vi skulle være ude af huset klokken 10, og det gik faktisk nemmere end forventet. Det eneste problem var at få plads til alle plasticposerne.
Klokken 10 dampede Birthe og Bodil af, mens Karin og guiden ventede en lille halv time på, at opvaskemaskinen skulle blive færdig.
Så kørte vi til Rudkøbing, afleverede nøgle, sagde tak for denne gang, kiggede i et par forretninger og trillede hjemad, hvor vi ankom sådan cirka 14:30.
Alt i alt er dejlig ferie, som de siger i billardklubben.
 The Master Bed Room
|
Stuen
|
 Udsigt fra stuen |
Udsigt fra køkkenet |
Vores lejlighed set fra den anden side.
|
 |