Tilbage til

PENNY DREADFULS m.m.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Hoved" 1914-19.

 

 

 

"Hoved" 1930-32.

 

 

 

 

De kender da Lord Percy?

Hvis læserne ikke kender Lord Percy Stuart fra Den excentriske Klub, er det på tide at råde bod på denne mangel. Politiassistent Knud V. Hansen, Århus, fortæller om den meget engelske gentleman, som han stiftede bekendtskab med, da han var avisbud på Aarhuus Stiftstidende. Blandt hans interesser dengang var fodbold på Åboulevarden og seriehæfter fra en marskandiser-kasse.

 

Når Aarhuus Stiftstidende under krigen var forsinket, ventede alle vi avisbude i pakkeriet. Spændt fulgte vi trykkernes indædte kamp mod genstridige papirbaner, der snoede sig rundt og rundt om valserne på de enorme, brummende HOE-trykkemaskiner.

Hvis ventetiden blev for lang, gik vi ned på Åboulevarden og spillede fodbold. Det foregik med' en slidt tennisbold, og målet var træporten ind til Flach's garveri ret over for Stiftstidendes gård.

Målmanden var "fælles" for de to hold. Han skulle derfor være absolut neutral, for hans opgave var at afparere retfærdigt og give bolden op upartisk. Vi var 5-6 stykker på hvert hold, og kampens afvikling var ingen væsentlig hindring for den beskedne færdsel på Åboulevarden. Nogle hestevogne, af og til en taxa med gasgeneratoren på siden eller bagpå, hyppigere cyklister, ofte bumpende af sted på. lappede, garnomvundne dæk.

Var vejret for dårligt til fodbold, eller blev vi jaget bort af en betjent, gik vi ind til marskandiser Kaae på Åboulevarden. Han lod os rode i de støvede kasser med Cowboy, Sorte Maske, Styrmand Rasmussens Bedrifter, Betjent Ole Ny og Kurt Danner. Her købte jeg de lasede, men økonomisk overkommelige hæfter, der rummede beretningerne om Lord Percy fra Den Excentriske Klub.

Når rotationspressen atter spyede friske aviser ud på de lange transportbånd og pakkerne gik i gang, forlod vi modstræbende fodboldspillet.

Snart strømmede drenge og piger med cykler og trækvogne og aviskoner med ombyggede barnevogne ud til de ventende kiosker og abonnenter.

*

De kender da Lord Percy Stuart? Hvis ikke, er det på tide, at jeg udfylder en tom plads i Deres elementærviden med et par facts om denne meget engelske gentleman.

"Lord Percy, ung. elegant, elskværdig, af fornem Familie; 24 Aar gammel kom han i Besiddelse af en Formue paa ca. 10 Millioner Pund Sterling. Fruer og Frøkener omsværmer ham, fremragende Mænd kappes om hans Venskab. Verden ligger for ham i Straaleglans og hans Liv synes omkranset af Roser.

Og dog er Lord Percy Stuart ikke lykkelig, før han faar sit højeste Ønske opfyldt! Han vil være Medlem af Den Excentriske Klub. Man afviser ham, Percy beder, trygler, truer; endelig beslutter man, til Trods for at Percys Dødsfjende, Baronet Mac Hollister, nedlægger en rasende Protest, at gøre en Afvigelse fra Lovene, dog kun paa frygtelige, næsten umenneskelige Betingelser: Lord Percy Stuart skal løse 197 Opgaver, altsaa lige saa mange som der er Medlemmer i Klubben" …

På forsiden har forskellige tegnere - med vekslende held - søgt at gengive scener fra hæfterne.

"Hovedet", der er uforanderligt, viser Lord Percy som en lidt mut yngling med runde kinder. Hans beslutsomme læber omslutter en krum merskums-pibe. Han bærer stiv flip og rødt slips. På hovedet har han en gevaldig sixpence. Bag portrættet ses en sneklædt bjergkæde, til højre det blå hav med sejlbåde og en oceandamper for anker med røg pulsende op fra ikke mindre end tre skorstene. I forgrunden tordner Orient-expressen frem i rasende fart. Ovenover - farligt lavt - svæver et åbent aeroplan, til højre drøner en sportsvogn af sted med to mand iført svære pelse og automobilbriller.

Et omslag viser Lord Percy i lastrummet på et skib. På hovedet har han en kabuds, der harmonerer udmærket med den asketiske Mao-jakke, han er iført. Desuden knæbukser, wicklers og kraftige travestøvler. Teksten lyder: "Synet af Kisterne med de døde Kinesere stemte Lord Percy til Eftertanke". Reaktionen er ganske forståelig, omend lygtens grelle lys synes at tilføje Lord'ens ellers sunde ansigtskulør en skæmmende misfarvning.

I et andet omslag har kunstneren benyttet dette uddrag af teksten: "Mand med Masken! Hvem er De? Den tredje Verdensmester ligger nu for Deres Fødder!"

Illustrationen viser Lord Percy iført boksehandsker, halvmaske og et par ufikse shorts. Han har netop affyret det afgørende punch og på gulvet ligger en kæmpestor neger med det skandinavisk klingende efternavn Jansen. En kampdommer i jaket og med knækflip stirrer forbløffet på Lord Percy.

*

Et gensyn med Lord Percys bedrifter er nostalgisk.

Automobilerne sætter sig "hvæsende og knitrende i Bevægelse", en taxa er en Droskeautomobil. Sætninger og replikker er uendelige lange og snørklede.

"Jack Vanloo, i Unionens Navn erklærer jeg Dem for arresteret. De er Deres Velgørers, den ulykkelige James Fennimores Morder. Deres Havesyge og Ulyst til at overholde Deres Kontrakt med den myrdede er bleven skæbnesvanger for Dem. Følg med".

Eller: "Stands. i Unionens Navn. Mr. Charles Leroux, der kaldte sig Professor Savington og som Svindler, ved Havesyge, Pengebegærlighed og Ubarmhjærtighed har dræbt mange Mennesker og tilsvindlede Dem uhyre Pengesummer af andre. De er arresteret!"

Eller: "Forbryderen svarede ikke, men man hørte en ejendommelig Lyd som af en, der skærer Tænder i afmægtigt Raseri."

*

Lord Percy er enormt snu og forudseende. Skønt omringet af kinesere med skarpladte revolvere, foreslår han koldblodigt sin modstander et parti billard. Det accepteres, og Percy støder en kugle i et hjørnehul. "Kineserne anede imidlertid ikke, at Kuglen ikke blev liggende. men at den rullede ned gennem et af Billardets tykke Ben og kort efter laa paa nærmeste Politistation, hvor man straks vidste Besked."

Hæfternes forskellige forfattere har ikke ulejliget sig med at læse forgængernes manuskripter, så ’kvaliteten’ og kontinuiteten er meget svingende. Lord Percy synes f.eks. at have været arbejdsgiver for en flygtig eller ganske talrig tjenerstab - "Joe, Lord Percys Tjenerdreng", "Morris, Lord Percys Kammertjener", "Bob Clean, hans personlige Kammertjener", "Jipp, hans sorte Tjener".

Opgavernes variation udviser en imponerende fantasi, en bedre sag værdig, som umuligt kan være een forfatters hjernespind. Den 127. opgave lyder: "Milliardæren Nelson i Denver har en Datter, den skønne Maud, der kaldes Dollarprinsessen. Hendes Hovmod kender ingen Grænser, og hendes Luner er uberegnelige. Lord Percy Stuart skal tvinge hende til at bøje sig for ham og adlyde ham. Excentric Club".

*

Titlerne er lige så varierede. "Tango-Kongen", "Paa Staaltraad over Niagara", "Sct. Hansormene fra Philadelfia", "Vanderbilts store Danske Hund".

Lord Percy har kørt "Paa Cykle fra Sidney til Melbourne", han har deltaget i "Væddeløb mellem Wien og Berlin", har vundet "Marathon-løbet", været "Czarens Lokomotivfører", han er rejst "I Kasse fra Sct. Petersborg til Paris" og "500 Mil ned ad Amazonfloden". Han har truffet "Den store Røver Marinelli" og "Spaakvinden fra Nürnberg" og tilbragt "En Nat i Whitechapel" og "Fire Uger mellem Apacherne i Paris".

En af hans mest fantastiske bedrifter er "En Vandring paa Stylter gennem Syd-Dakota"! Undervejs passerer han en by, der er ganske raseret af et heftigt uvejr. En betjent siger:

"Jeg vil raade Dem til at gaa ned af Deres Stylter, for paa den Maade kommer De ikke gennem vore Gader."

Den høflige Lord, der skal blive oppe på stylterne replicerer: "Det kan jeg ikke, men jeg haaber, at jeg ikke derved forstyrrer eller fornærmer nogen ..."

På turen er han forbløffende veludstyret. Ikke alene medbringer han proviant til otte dage, en lille hurtig-koger og to revolvere, men - hårdt trængt - er han også i stand til lynhurtigt at iføre sig "en lang Støvfrakke, der naaede helt ned til Jorden" plus "en Paryk med langt, hvidt Haar paa, og et hvidt Skæg, der hang langt ned paa Brystet".

Lord Percy har gode manerer og dyre vaner. Han ryger "Upmann-Cigarer", men kommer i en slem knibe i opgave 55, hvor han skal "leve som Fabriksarbejder i fire Uger, taale en saadans Fattigdom, Anstrengelser og Arbejde". Lord'en køber fire billige cigarer og tænder én, "gør en frygtelig Grimace" og udtaler, idet han spytter: "Det er dog fordømt svært at vænne sig til Armod."

Med stor spænding åbner man den 197. opgave - Lord Percys sidste inden optagelsen i Den excentriske Klub, Hvad nu? Bare rolig! Den onde, rødhårede irlænder, Mac Hollister, narrer totalt Lord Percy. Som straf tildeles han løsningen af 50 nye opgaver! Mac Hollister ekskluderes, men han sværger en frygtelig hævn...

Lord Percy undgår behændigt alle snarer og intriger - og sandelig - med løsningen af den 247. opgave - "efter at have gennemstrejfet alle Verdensdele og rejst over alle Have, nu, hvor ingen Egn af Jorden var ham fremmed, hvor alle Befordringsmidler var anvendt fra Apostlenes Heste, over Automobilet til Flyvemaskinen og Undervandsbaaden, stod han ved sit Maal."

Forinden er han lige en smut omkring hestevæddeløbet i Derby. Favoritjockeyen falder livløs af hesten lige inden starten. Lord Percy iler sporenstregs til.

"Idet han passerede Kongelogen med en ærbødig Hilsen, vinkede Majestæten ham hen til sig. "Forlader De allerede Løbene, Lord Percy," spurgte Kongen venligt? "Nej Deres Majestæt, lød Svaret.

"Jeg gætter paa, at vi om lidt ser Dem i Hans Sted paa Black Lion," sagde Kongen smilende. "Lykke til."

Og om ikke Lord Percy vinder derby'et! Inden dagen er omme, kan han på sit visitkort tilføje: "M.E.K.", (medlem af Excentric Klub").

Men klubbens gamle bud og tjener, Samuel Bluff, siger de forløsende ord i en lang og svulstig monolog, der er tilegnet hans tro bulldog, "Petrus".

"Min gamle Ven, skønt jeg anser Dig for klogere og bedre end noget af de i Dag eksisterende Mennesker, bortset fra mig selv, forlanger jeg dog ikke, at Du skal kunne forstaa den dybere Mening med det Faktum, at jeg, Samuel Bluff, er den excentriske Klubs Tjener. Naar jeg engang er stedet til Hvile under den blomstrende Hyld paa min Barndoms Kirkegaard, hvis Beliggenhed er Dig ganske ubekendt og ligegyldig, da vil der sikkert paa min Bautasten staa indhugget Ordene "Han var den excentriske Klubs altid trofaste Bud". For den evige Dommers Trone vil jeg kunne hævde, at jeg aldrig har været utro mod dem, i hvis Tjeneste jeg har staaet. Men Petrus," - her hævede Bluff sin Stemme - "hvis Den Evige spørger om min Mening om denne Klub da maa mit Svar blive, dette:

"Det var en Klub af Forrykte ..."

KNUD V. HANSEN

Kronik i Aarhuus Stiftstidende 26. april 1976.