|

Tilbage til
DET DANSKE KRIMINALAKADEMI
Se også
DKA - Ti År 1986-1996
af Ole Skjoldhøj
I begyndelsen var Pinkerton ...
af Bjarne Nielsen
|
|
| NAT OVER NANSENSGADE
Ud i natten er der gået bud til den litterære underverden: Vi må
mødes. Og på fredag vil de hårdkogte drenge og miljøets krimi-kvinder søge
sammen i kælderlokalet i Nansensgade.
Knap en maskinpistolsalve fra Nørreport ligger Nansensgade. En lang
trafikal finger i den mørkere del af storbyen, men også et stykke
litterært geografi. Det idealistiske, højbrynede forlag, Brøndum, er lagt
her på den ene side. Og så er der Nansensgade Antikvariat blandt andre af
slagsen på den anden. Og just her ved siden af befinder sig Danmarks
krimilitterære centrum, Antikvariat Pinkerton, der som en sort plombe er
sat ned i denne kæbe domineret af pittoreske og alternative
kælderbutikker.
Sådan er Nansensgade - også.
|
 |
Bjarne Nielsen, indehaver af butik og tidsskrift, hvis navn både rimer på
det store detektivburau over there og på fortidens hæfter om Nat Pinkerton,
har indkaldt til møde i le milieu. Her samles krimilitterære fans,
forfattere og anmeldere på en brutalkold februarnat, 14 dage efter
Valentinsdag, den dag hvor Al Capone for 42 år siden skød sine modstandere
til irsk stuvning i en garage i Chicago.
Det er de hårdkogte drenge omkring Forlaget Pinkerton, Per Calum, Dan
Turèll og ovennævnte Bjarne Nielsen, som bar taget initiativet til dette
træf noir. Dagsordenen er dels et forsøg på at oprette en litterær pris
til højnel-se af den danske kriminallitteratur, dels almindelig snak om at
få mere kva-litativ bevægelse og udspil i miljøet. Efter at Poe-klubben er
blevet til et lukket rum omkring et middagsbord, er vort krimilitterære
miljø blevet overhalet af langt bedre organiserede krimisyndikater i både
Sverige og Norge. Anders Hammarqvist fra Sydsvenska Dagbladet vil
informere om initiativer på den svenske litteraturfløj, og måske sætte os
nærmere ind i genrens bandekrig ovre i Forbudssverige.
Hvem der kommer? Tage La Cour, branchens ærværdige Don som kun har
klassisk curare-gift til overs for de barske amerikanerdrenge fra
bagbutikken, har meldt sin ankomst. Det samme har Politikens Harald
Mogensen der trækker skarptslebne cykelklemmer, hver gang han hører om
krimilitterære kantiner og højskoler. Fra Det Berlingske Hus kommer hele
tre Bo'er: Bjørnvig, Green Jensen og undertegnede. Og ud i natten er der
også gået bud efter krimikvinder såsom Maj Sjöwall, Kirsten Holst og
Annelise Schønnemann. Plus et utal andre lyssky læsere, der drikker sort
kaffe til sorte romaner.
Men ellers bliver der rig lejlighed for verbal og hidsig skudveksling på
tværs af bordene mellem den klassiske detektivromans trofaste riddere og
hårdkogthedens aficionados, der bliver gun crazy ved navne som Agatha
Christie og Maria Lang.
Så der kommer forhåbentlig godt gang i Nansensgades litterære underverden
nede i kælderlokalet. Der kommer mange, for Pinkerton får som bekendt
altid deres mand m/k. Forbipasserende behøver dog ikke frygte for liv og
lemmer. Som Woody Allen så klart har sagt det: Mafiaen og skrivekugler har
det til fælles, at de kun skyder deres egne. Og selvom dette naturligvis
indebærer en risiko for Deres udsendte, håber han ved en anden lejlighed
at kunne rapportere om udfaldet af mødet mellem genrens hjemlige mafiosi.
Bo Tao Michaelis i Berlingske Tidende torsdag d. 27.
februar 1986
|