Tilbage til

DET DANSKE KRIMINALAKADEMI 

 

 

Se også

 

DKA - Ti År 1986-1996

af Ole Skjoldhøj

 

I begyndelsen var Pinkerton ...

af Bjarne Nielsen

 

NAT OVER NANSENSGADE

 

Ud i natten er der gået bud til den litterære underverden: Vi må mødes. Og på fredag vil de hårdkogte drenge og miljøets krimi-kvinder søge sammen i kælderlokalet i Nansensgade.

Knap en maskinpistolsalve fra Nørreport ligger Nansensgade. En lang trafikal finger i den mørkere del af storbyen, men også et stykke litterært geografi. Det idealistiske, højbrynede forlag, Brøndum, er lagt her på den ene side. Og så er der Nansensgade Antikvariat blandt andre af slagsen på den anden. Og just her ved siden af befinder sig Danmarks krimilitterære centrum, Antikvariat Pinkerton, der som en sort plombe er sat ned i denne kæbe domineret af pittoreske og alternative kælderbutikker.

Sådan er Nansensgade - også.


Bjarne Nielsen, indehaver af butik og tidsskrift, hvis navn både rimer på det store detektivburau over there og på fortidens hæfter om Nat Pinkerton, har indkaldt til møde i le milieu. Her samles krimilitterære fans, forfattere og anmeldere på en brutalkold februarnat, 14 dage efter Valentinsdag, den dag hvor Al Capone for 42 år siden skød sine modstandere til irsk stuvning i en garage i Chicago.

Det er de hårdkogte drenge omkring Forlaget Pinkerton, Per Calum, Dan Turèll og ovennævnte Bjarne Nielsen, som bar taget initiativet til dette træf noir. Dagsordenen er dels et forsøg på at oprette en litterær pris til højnel-se af den danske kriminallitteratur, dels almindelig snak om at få mere kva-litativ bevægelse og udspil i miljøet. Efter at Poe-klubben er blevet til et lukket rum omkring et middagsbord, er vort krimilitterære miljø blevet overhalet af langt bedre organiserede krimisyndikater i både Sverige og Norge. Anders Hammarqvist fra Sydsvenska Dagbladet vil informere om initiativer på den svenske litteraturfløj, og måske sætte os nærmere ind i genrens bandekrig ovre i Forbudssverige.

Hvem der kommer? Tage La Cour, branchens ærværdige Don som kun har klassisk curare-gift til overs for de barske amerikanerdrenge fra bagbutikken, har meldt sin ankomst. Det samme har Politikens Harald Mogensen der trækker skarptslebne cykelklemmer, hver gang han hører om krimilitterære kantiner og højskoler. Fra Det Berlingske Hus kommer hele tre Bo'er: Bjørnvig, Green Jensen og undertegnede. Og ud i natten er der også gået bud efter krimikvinder såsom Maj Sjöwall, Kirsten Holst og Annelise Schønnemann. Plus et utal andre lyssky læsere, der drikker sort kaffe til sorte romaner.

Men ellers bliver der rig lejlighed for verbal og hidsig skudveksling på tværs af bordene mellem den klassiske detektivromans trofaste riddere og hårdkogthedens aficionados, der bliver gun crazy ved navne som Agatha
Christie og Maria Lang.

Så der kommer forhåbentlig godt gang i Nansensgades litterære underverden nede i kælderlokalet. Der kommer mange, for Pinkerton får som bekendt altid deres mand m/k. Forbipasserende behøver dog ikke frygte for liv og lemmer. Som Woody Allen så klart har sagt det: Mafiaen og skrivekugler har det til fælles, at de kun skyder deres egne. Og selvom dette naturligvis indebærer en risiko for Deres udsendte, håber han ved en anden lejlighed at kunne rapportere om udfaldet af mødet mellem genrens hjemlige mafiosi.


 

Bo Tao Michaelis i Berlingske Tidende torsdag d. 27. februar 1986